Update på snerydning og saltning

Der er nu indgået en aftale med en ny “sne-mand” omkring snerydning og saltning af grundejerforeningens veje, og han har allerede været ude og salte første gang her til aften.

Aftalen er den samme som den gamle, dvs. han vurderer behov for saltning og snerydning, og vi har mulighed for at skrue op og ned for intensiteten hvis vi synes at der enten bliver kørt for meget eller for lidt.

Bemærk at det stadig kun er vejene (Syrenvænget, Jasminvej, Hyacintvej, Georginevej, Guldrankevej og Gyvelvej) som vi i grundejerforeningen har ansvaret for. Vedligehold af stierne i og omkring området er Holbæk Kommunes ansvar, og indgår derfor i deres driftplanlægning.