Nyt fra Kommunen vedrørende stier og grønne områder

Nyt fra Kommunen vedrørende stier og grønne områder

Vi har modtaget afgørelse fra Holbæk Kommune vedrørende stier og grønne arealer, som der har været meget snak om de sidste år.

Uddrag af mailen:

Holbæk Kommune har valgt, at kommunen ikke vil gå videre med at få en aftale med grundejerforeningen, om skøde på matrikel nr. 1æ, som ifølge lokalplan 1.16 er udlagt til fælles areal.

Baggrunden herfor er, at Gl. Jernløse Kommune i 2006 i forbindelse med etableringen af Grundejerforeningen Regstrup Å, har oplyst at Kommunen står for vedligeholdelse af de i lokalplanen mørklagte områder, – som er svarende til matrikel nr. 1æ.

Det betyder konkret, at Holbæk kommune nu vil medtage stierne som løber hen over matriklen i den kommunale drift.

Øvrige aftaler på arealet, herunder aftalen om at grundejerforeningen står får drift og vedligehold af boldbanen forventes fortsat uændret.

..

Holbæk Kommune opretholder dermed Gl. Jernløses Kommunes løfte om vedligeholdelse af stier og grønne arealer, således at Grundejerforeningen Regstrup Å’s ansvar begrænser sig til vedligeholdelse af boldbanen og veje.